Forladte steder
Her på min blog viser jeg nogle af de fotografier af de forladte steder, og ting som jeg har besøgt gennem tiden. For mig er de forladte steder utroligt fascinerende, steder hvor man kan se kontrasten mellem det levede liv, og naturen der overtager stederne igen efter de er forladt.
Jeg vil helst fotografere de steder der har stået forladt i en del år, for jo mere tydeliget forfaldet er, jo mere fascinerende bliver fotografierne.
Jeg deler ikke adresser ud, på de steder jeg har besøgt.
Jeg bliver nysgerrig på de forladte steder’s historie, hvad er der sket op til de er blevet forladt. Hvem har arbejdet, eller levet det pågældende sted?
Jeg er på det seneste begyndt at gå mere op i detaljerne om hvorfor stederne er blevet forladt, så udover fotografierne, kan jeg både skrive noget af historien og hvordan min oplevelse af stederne har været. Mit primære fokus er dog på, at dokumentere de forladte steder med mit kamera, og komme hjem med nogle fantastiske billeder.
Følg med her på siden der jævnligt vil blive opdateret, med nye fascinerende forladte steder - Se billederne og læs historierne.