top of page

Fascinationen af forladte steder

Siden jeg som lille dreng gik på opdagelse i det nærtliggende industriområdes forladte haller, og i den gamle landsbys forladte købmand, har fascinationen af forladte steder været med mig.

Det gav mig nogle sjove oplevelser som dreng, og senere nogle spændende rejser og ture.

I starten var det kun oplevelsen jeg gik efter, og havde først i 2014 at jeg medbragte et kamera til at dokumentere mine oplevelser.

Det var også i 2014 at jeg tog min første rejse, udelukkende for at besøge forladte steder.

Der stod jeg på den første, og meget tidlig morgen foran et forladt slot i Belgien. Det er når jeg ser tilbage, den første gang hvor jeg virkelig blev dybt imponeret og overrasket over hvor fascinerende forladte steder der findes derude. Og samme sted vidste jeg at den rejse ikke ville blive den eneste af sin slags, og derfra tog det virkelig fart.

Rejserne og turene blev flere, i takt med jeg fandt flere forladte steder.

Fotoudstyret blev opgraderet, da jeg ikke følte jeg kom hjem med fotografier af god nok kvalitet, til at at få printet billederne.

Men det der ikke har ændret sig undervejs, er min nysgerrighed på hvad det næste sted er jeg skal besøge og dokumentere. 

 

Fascinationen kan være lige så stor, om det er et lille hus, eller en stor fabrik jeg besøger. Det vigtigste er, at jeg kan fornemme livet, der engang har været.

Udstillinger på gallerier og i kunstforeninger

Jeg udstiller gerne mine værker, og er altid klar på et spændende samarbejde.

Så skulle du have et galleri eller være medlem af en kunstforening, eller har nogle ideer, må du meget gerne kontakte mig.

Herunder kan du se lidt billeder, fra tidligere udstillinger på forskellige gallerier, og i virksomheder.
Du kan også se et udpluk af, hvad tidligere kunder har skrevet om mig på Trustpilot.

Fotoprojekter jeg arbejder med

Jeg arbejder nu på to forskellige fotoprojekter. 

Et fotodokumentaristiske projekt, hvor jeg som fotograf rejser rundt i verden, og fotograferer og dokumenterer de mest fascinerende forladte steder. De fotografier har jeg gennem årene samlet, og billederne sammen med lidt historie, poster jeg her på min blog forladte steder.

​Jeg ønsker at alle mine fotografier afspejler det jeg ser, og den historie stedet fortæller mig, når jeg er ude og fotografere.

Udover mit fotodokumentaristiske projekt, har jeg sideløbende et fotokunst projekt. Den helt store forskel mellem projekterne er, at jeg som fotokunstner tillader at bruge kreative greb, som ikke er tilladt i fotodokumentation.

Jeg arbejder med forskellige greb, både når jeg fotograferer, og i efterbehandlingen, for at få præcis det udtryk jeg ønsker i værket.

Det vigtigste for mig er at det mine færdige værker, er tro mod de forladte steders historie, og værner om deres anonymitet. 

Alle de fotografier der bliver printet, bliver signeret og nummereret, og bliver altid printet i et begrænset oplag på 30 stk.

Foto bøger

Jeg har lavet et lille udvalg af foto bøger og hæfter, fra nogle af de fascinerende steder, jeg har besøgt på mine rejser rundt i verden.

Det er ikke store smukke værker, men de fleste af dem er mindre hæfter med nogle fede steder i.

Udgivelserne kan købes engang imellem på Blurb og Amazon.

  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
bottom of page