Smukt palæ i Frankrig: Chateau Lumière

I en lille fransk by ligger der på hovedvejen et smukt kæmpe palæ kaldet Chateau Lumière, som i dag er et velbesøgt sted for både folk med interesse i forladte bygninger, men også mode fotografer og spøgelsesjægere finder deres vej her til den smukke villa.

På min tur mødte jeg blandt flere andre en model fotograf, på opgave med både model og sminkør. Derudover dukkede der et par unge gutter op, der egentligt mest lignede nogen der ville have et kig på modellen, og ikke så meget på bygningen. Men bygningen er helt igennem fotogen på alle leder og kanter, og derfor bliver den blandt andet ofte brugt til modelshoots. De fleste kommer her for at se den smukke hall man træder ind i, når man kommer ind af hoveddøren, og ofte er billederne herfra virkeligt smukke.

Jeg er er virkelig ikke fan af gå rundt i forladte huse, med en masse andre end dem jeg eventuelt selv er på tur med. Det giver ikke den rette følelse af et forladt sted for mig, og derfor prøver jeg at søge lidt udenom disse steder, eller i det mindste prøve at finde hjørner hvor jeg kan gå lidt uforstyrret. Men det er ofte ret svært, for det kan ikke undgås at der kommer mere støj med de flere mennesker.

Historien

Huset er bygget i starten af 1900-tallet, af en velhavende familie, der tjente deres penge i tobaks industrien.

Huset har haft forskellige funktioner, både som privat bolig og tilknyttet forskellige virksomheder. Under 2. verdenskrig har boligen været benyttet af tyskerne, som efter sigende skulle have haft et uddannelsessted for SS officerer. Derudover har jeg læst mig frem til at ejeren under krigen, blev beordret til at levere tobak til de tyske tropper. Han havde dog andre planer og måtte en tur i fængsel for den gerning. Efter opholdet i fængslet blev han indkaldt, og herefter tog han flugten ud af Frankrig, for at søge tilflugt i Schweiz. Ejeren fik i 1945 en medalje, for at hjælpe den franske hær, men senere samme år blev denne frataget igen, da der opstod en mistanke om at han skulle have hjulpet tyskerne.

Villaen har hvad jeg har kunne finde frem til været forladt fra engang i 1980’erne.

I 1993 kom den på en liste over historiske monumenter.

Sidenhen har den fået lov at stå og forfalde, og i dag vil en restaurering være en virkelig omfattende affære. Desværre er loftvinduerne blevet smadret, så der er frit lejde til der kan komme vand og sne ind i bygningen, og ødelægge den yderligere. Men ofte med steder som dette, bliver byggeprojektet så stort, at det kan være svært at overskue at skulle gennemføre renoveringen.

Da det ikke blev til meget uforstyrret og alene tid i dette palæ, jeg fandt min vej ud igen, og selvfølgelig på vejen ud mødte jeg også andre der ville ind, og se hvad der gemte sig bag murene. Det var bestemt et besøg værd, selvom det ikke varede så længe.