Forladt slot i Frankrig: Chateau Marianne

Dette uberørte palæ i en lille landsby i Frankrig, var et af højdepunkterne på en temmelig lang tur, der gik gennem fem lande i Europa. Jeg havde inden mit besøg, set billeder af det smukke soveværelse, med malerier på væggene, og som havde en masse smukt naturligt forfald.

Jeg kan godt lide at besøge stederne natten før, så kan jeg tjekke indgangen, og se om stedet kun er et par timers søvn værd, eller om jeg kan sove længe og tage forbi den lidt senere.

Da jeg gik rundt i haven og ledte efter indgangen, var jeg som altid fyldt med spænding.

Jeg ved aldrig hvad jeg finder, og desværre finder jeg ofte stederne, når de enten er blevet smadret, eller er blevet besøgt af tyve, også er en del af charmen ved stedet væk.

Chateau Marianne som stedet er blevet kaldt, var dog i en helt anden kategori, og det skulle vise sig at være en helt speciel oplevelse.

Efter mit nattebesøg, kørte jeg tilbage til hotellet for at få lidt søvn. Det er altid svært at falde i søvn, når jeg ved at jeg skal besøge et virkeligt spændende sted dagen efter.

Næste morgen inden morgenkaffen ankom jeg til stedet igen, og det tog ikke mange minutter at komme indenfor, og sikke et syn der ventede mig.

At træde ind i en tidskapsel

Alt på dette sted var stadig intakt, ligesom de sidste ejere lige havde forladt det, kun det naturlige forfald af bygningen var at finde, men som også er det jeg gerne vil fotografere.

Huset var tidligere beboet af nogle kunstsamlere, og de havde malerier og skulpturer i alle rum på stedet.

Så det var virkelig fascinerende at gå rundt og kigge på deres kunst, og se hvordan de tidligere havde boet og levet. Det interessante er når stederne som her, ligner at de tidligere ejere bare er rejst fra deres ting en dag. Især når dette er flere årtier siden, så føles det som at træde ind i en tidskapsel.

De første solstråler

Det er helt fantastisk at stå der om morgenen, i halvmørket og bare vente på, at de første solstråler skinner gennem vinduerne, så jeg kan komme i gang med at dokumentere stedet. Det giver en følelse af at stå op med stedet, og mærke alle detaljerne ved et sted, der rummer så utroligt meget historie.

Jeg åbner hverken skuffer eller skabe, når jeg besøger forladte steder, hvilket for mig er med til at holde spændingen oppe. Jeg ville i mange tilfælde sikkert kunne få et mere detaljeret billede, af hvad der er sket med den familie, eller det firma jeg besøger.