top of page

Forladt kirke i smukt forfald: Chiesa G

Opdateret: 24. jul.

Denne smukke gamle kirke besøgte jeg, på en af de første ture jeg havde til Italien. Men det virker til at uanset hvor mange gange jeg ser billederne af den, bliver jeg ikke træt af det. For den har virkelig en stor del af det jeg finder tiltrækkende ved forladte steder. Mange år på bagen, masser af naturligt forfald og intet graffiti.


Eksteriør af forladt kirke i Italien

Forladt kirke fra 1300-tallet

Når jeg tænker tilbage på turen op til kirken bliver det langt fra uinteressant. For det viste sig at være lidt af en udfordring. I min research inden denne tur, så det ud til at kirken var et af de steder, jeg bare kunne køre direkte til uden problemer. Men GPS’en blev ved med at sende mig frem og tilbage gennem tunnellerne under, for jeg havde ikke lige gennemskuet at kirken lå på toppen af et bjerg, hvor motorvejen kørte nedenunder.

Men når jeg lige havde taget et par minutter og sat et nyt punkt på GPS'en gik det ret nemt.



naturen er ved at overtage denne forladte kirke i Italien

Kirken som er bygget i 1300-tallet er privat ejet, men ejerne er ikke til at få fat på, så en genopbygning er desværre ikke forestående, selvom de lokale ønsker at den bliver reddet, og om muligt genopbygget.


Jeg var glad for at jeg efter min lange søgen, til sidst kunne nå at fotografere kirken i solopgangen.


Smukt morgenlys i forladt kirke

Naturen på vej ind i forladt kirke

bottom of page