Jeg satte mig for at lave en liste over de fem fedeste steder jeg har besøgt.
Det fandt jeg ud af næsten var en umulighed, for hver gang jeg tænker tilbage eller kigger mine billeder igennem, dukker der nogle nye op som kunne komme på listen. Men jeg har dog fundet de fem steder der bliver ved med at komme tilbage i hukommelsen, og som har gjort stort indtryk på mig.
Teatro Balconi
På en længere tur gennem Europa, var et af de absolutte højdepunkter helt klart dette gamle teater, fra midten af 1800’tallet. Teatret var vel besøgt, og man var også nød til at udvide salen, for at gøre plads til flere gæster.
Teatret lå midt i en lille italiensk by, og for at sikre mig at jeg kunne komme uset ind, var det med at stå tidligt op, så jeg kunne se denne skønhed. Jeg har fået set nogle virkelig fede forladte teatre, men det her er uden tvivl det smukkeste. Du kan se billederne fra dette sted, og ikke mindst læse historien: Teatro Balconi


Tøjfabrikken med en masse forfald
Jeg bliver ved med at komme tilbage til dette sted, når jeg tænker på de fedeste steder jeg har besøgt.
En stor del af grunden er nok, at jeg havde forsøgt at komme ind et par gange uden held. Men heldigvis kan jeg i dag sige, at jeg nåede at besøge det to gange, inden det for nyligt blev revet ned. Stedet blev forladt i starten af 1980’erne, så det var som at træde ind i en tidskapsel. Se billederne fra mit første besøg her: Knitting factory


Art Deco kontrolrum i Ungarn
Selvom jeg har set en del forladte kontrolrum gennem tiden, så er dette uden tvivl det fedeste.
Uanset hvor mange gange man ser et billede af dette loft, kan man ikke forestille sig hvor fantastisk det ser ud i virkeligheden. Heldigvis er det ved ungarnsk lov blevet besluttet, at det ikke må blive revet ned.
Se mine billeder fra besøget her: Kelenföld power plant


Manicomio di R
Dette sindsygehospital har en ret uhyggelig fortid. Indespæringer og forsøg på patienterne er blandt de historier der findes om stedet. Så det var rigtig spændende at gå rundt, og få en fornemmelse af hvordan stedet tidligere var brugt. Se billederne fra mit besøg her: Manicomio di R


Non + Ultra
Da jeg så billederne af dette sted første gang, var der ingen tvivl om jeg selv ville besøge det.
Så første gang jeg var i området kørte jeg forbi, og gik den lange vej op af bjerget.
Heldigvis var døren åben og jeg kunne kigge indenfor. Det var en vild oplevelse at gå på opdagelse i de mange vilde rum på slottet. Se flere billeder fra mit besøg her: Non + Ultra


Heldigvis har jeg stadig en masse fede steder i kikkerten, så rejserne slutter ikke her, og min top fem skal forhåbentligt opdateres senere.