Henrik Haupt
Forladt og forfalden kulmine: Mineurs W
Opdateret: 14. jul. 2021

Mit besøg i meget rusten forladt mine
Mineurs W som denne gamle kulmine i Frankrig hedder, var voldsomt forfalden. Præcis som jeg elsker det. Uanset hvor jeg trådte, kunne jeg mærke metalpladerne under mig give efter, og flere steder var de gennemtæret, og derfor smuldrede så snart jeg lagde vægt på benet.
Så det var lidt af en udfordring, at udforske det her sted, for alle steder jeg skulle gå, skulle jeg have begge hænder på gelænderet, for at tage lidt af vægten fra benene.
Derudover var det lidt en udfordring at finde en vej ind i de her haller, både fordi der var steder jeg simpelthen ikke kunne gå, men også fordi det var lidt af en søgen på et hul der var stort nok til jeg kunne komme ind igennem…. Ja også lå der et museum klods op og ned af denne forladte mine, og det betød at der gik en del mennesker rundt som jeg gerne ikke skulle ses af.
Jeg fandt heldigvis en vej ind, og det var noget af et syn der mødte mig.

Som de fleste andre miner jeg har besøgt, er selve mineskakten for længe siden blevet lukket ned, og den er desværre ikke muligt at komme ned i. De fylder simpelthen skakten op med beton som en stor prop, så den på den måde bliver forseglet, nogle steder benytter de dog hullet til at hive naturgas op.
På billedet over ser du selve mineskakten, hvor vogne og personel er blevet sendt ned i minen.
Mine vognene kunne køre på skinner rundt i hele kulværket, for at blive tømt af, og herefter blev de sendt ned i minen igen, for at blive fyldt med nyt kul.
De tre billeder herunder, viser en del af skinnerne hvorpå minevognene kørte rundt i værket. De runde kasser der står forskellige steder over skinnerne, blev benyttet til at rotere vognene, så de på den måde blev tømt for stenkul.


På de to billeder herunder, kan man se den del af kulværket, hvor kullet bliver transporteret rundt til forskellige processer før kullet bliver sendt videre. Det skete med togvogne, som stadig holdt på skinnerne under værket.
Den her del var det første jeg kom ind i, og det var lidt svært lige at få et overblik over hvordan det hele hang sammen.


Jeg ville ønske at jeg kunne få lov at se sådan en kulmine, samt kulværket mens det stadig er aktivt. Men minerne forsvinder lige så langsomt, og i nabolandet tyskland er den sidste stenkul mine lukket i 2019.
Jeg elsker virkelig at udforskede her gamle industribygninger, de har altid så mange interessante detaljer at udforske og fotografere.

Jeg har set en del forladte kulminer, en af dem jeg brugte mange timer på at udforske er en stor mine i Tyskland. Her kan du se billederne af kulminen Bergwerk W, og den er uden tvivl den største jeg har set.