
Husk at kig i alle bygninger
På en af de længere ture til Italien, var jeg på udkig efter en gammel forladt fabrik, der blandt andet har lavet porcelæn, og håndvaske i massevis.
Men inden jeg fandt den rigtige hal, krævede det en del eftersøgning, hvor jeg måtte gå gennem smadrede fabrikshaller, krat, og buske.
Desværre havde jeg svært ved at finde det rigtige sted, og da jeg troede jeg havde været i alle bygninger var jeg ved at give op. Så jeg måtte tage min mobiltelefon i brug, og sammenligne hver bygning med kortet på google, som altid er en kæmpe hjælp.
Heldigvis kunne jeg se at jeg i min ivrighed, havde overset en enkelt del på fabriksområdet, og da jeg så begyndte at sammenligne tagene, kunne jeg se at den ene af bygningerne stod lidt ud.
Det er ikke altid lige let at finde disse steder, men denne gang gjorde jeg det vidst bare mere svært for mig selv end det var nødvendigt.

Hvorfor Army of Xian ?
Porcelæns fabrikken var i flere etager, og det var nemt at følge den proces de forskellige produkter har gennemgået, før de havnede i stueetagen, og kunne blive sendt ud til forbrugerne.
Rækkerne af forme der står som hundredvis af soldater i geledder, giver nogle ret fede motiver syntes jeg, og deraf er navnet Keramikfabrikken Army of Xian opstået.
Jeg var overrasket over hvor mange håndvaske der var klar til, og det var ret fedt at følge deres vej i produktionen.
Da jeg kom ned i underetagen, kunne jeg se den længste ovn jeg har set. Den fungerede ved at formene blev sendt igennem, ved hjælp af et skinnesystem i gulvet, og var klar til den sidste del af behandlingen i den anden ende.

Da jeg var færdig med at fotografere, og skulle ud igen, håbede jeg der var en mere direkte vej ud, end gennem buske og krat. Jeg var heldig nok til at støde på en arbejder fra nabofabrikken, som kunne åbne porten for mig, så jeg let kunne smutte ud igen. Han undrede sig vidst bare over, hvad det var jeg syntes var så spændende, ved de gamle bygninger på nabogrunden. Men jeg oplever som regel at folk mest syntes det er sjovt at jeg finder interesse i de her steder.
Der er altid noget fascinerende over fabrikker som denne, som tidligere har haft en masse arbejdere til at møde ind hver dag. På et tidspunkt er fabrikken gået konkurs, eller blevet outsourced til et billigere produktions land.
Det er med så mange andre af de forladte steder, yderst sjældent der går en lykkelig historie forud for lukningen, og det giver mulighed for at reflektere over mit eget liv.

