Det havde været en længere roadtrip gennem europa, ca. 4500 km tilbagelagt over 7 dage, med en masse smukke forladte steder.
Turen sluttede i Tyskland, hvor jeg skulle besøge en gammel papirfabrik, som var halvsvær at komme til, da den lå nede langs floden på nogle veje, jeg var usikker på om var til at køre på.
Desværre viste fabrikken sig at være helt tom, og dele af den var taget i brug til andre formål.
Jeg vidste dog at fabrikken havde sit eget kraftværk kaldet Powerplant Cyklonkessel, som stadig burde være mulig at komme ind i, og som hvad jeg umiddelbart havde hørt stadig skulle stå i fin stand.
Efter lidt søgen fandt jeg den rigtige bygning, og med lidt søgen rundt om bygningen, fandt jeg heldigvis en vej ind. Det viser sig nogle gange, at være sådan i den lidt besværlige ende, og her var det en meget stejl bakke der var udfordringen.
Besøg i en tidskapsel
Jeg kom ind gennem et lille vindue, direkte ind i den ældste af de to turbinehaller.
Ned af en stige som man kan se, til venstre på billedet over. Den stod selvfølgelig usikkert på nogle våde brædder,
men det var nu engang den vej jeg skulle ind. Da jeg så stod midt i hallen, var det som at være på besøg i en tidskapsel.
Den gamle turbine hal er bygget i starten f 1920'erne, havde tre store turbiner, og masser af forfald som altid giver nogle meget mere interessante billeder.
Tilknyttet til den gamle del, var der et par enkelte kontorer også med en masse forfald.
Det er altid det sjoveste at fotografere, når naturen har fundet vej ind. Her var det blandt andet nogle huller i taget, som sørgede for at der var en del fugt i lokalet.
Forladte steder bliver smadret
Desværre bliver forladte steder smadret, det er som om stederne er en magnet på typer der føler et stort behov for at smadre. Desværre var det også tilfældet her, og den nye turbine hal var fuldstændig smadret, og overmalet med graffiti. Det så ud til der både var holdt en kæmpe fest, så der gad jeg ikke tage billeder.
Det siger mig ikke rigtig noget, selvom det selvfølgelig er en del af stedets historie. Der vil jeg hellere stoppe tiden lidt inden, så jeg kan få renere billeder.
Det er også en af grundende til at jeg holder stederne for mig selv, og først efter de er revet ned, eller genopbygget skriver deres lokation.
Efter et par timers besøg på stedet, var det den lange vej ud igen gennem et vindue, og den længere gåtur rundt om området.
Jeg vil altid gøre alt for at komme uset ind og ud, på samme måde som hvis det er steder der er utilgængelige må det droppes, og prøves af senere igen.
En stor del af oplevelsen steder som disse, er at kunne finde en vej ind og ud...... Uset.
Da jeg kom ud derfra, kom der en mand forbi, da jeg var ved at pakke fotoudstyret ned igen.