Jeg havde for længe siden set denne mine, kaldet Miniera T på et kort, da jeg kiggede efter interessante steder at besøge. På kortet lignede det ikke det store, men på daværende tidspunkt kunne jeg ikke se hvordan bygningerne så ud, det var kun udefra gamle fotografier, at jeg kunne konstatere den nok havde noget ekstra.
Da jeg så noget tid efter kom kørende af bjergvejen, kunne jeg se bygningen på lidt afstand, og der kunne jeg se at det nok ville blive en virkelig god mulighed for nogle fede fotografier.
Når vejret ikke er med
Vejret var desværre ikke med mig den dag, for det regnede en del, og lige da jeg ankom var der ret meget dis omkring minen, som gjorde det lidt sværere at få en rent billede.
Jeg parkerede bilen, på hvad mente var et sikkert sted. Men det viste sig ikke at være tilfældet, for lige da jeg var steget ud af bilen, hørte jeg en bil der bremsede voldsomt hårdt op, jeg kiggede op og så en bil direkte på vej mod mig, med blokkerede hjul. Heldigvis fik den vejgreb igen, og røg i grøften istedet. I bilen sad en mand, og sin kone, som ikke ligefrem syntes han var dagens helt. Vi fik bilen fri og sendt dem afsted igen, men det var sådan lidt med hjertet oppe i halsen at jeg begav mig videre.
Jeg gik lidt rundt og kiggede på bygningerne, og heldigvis lettede disen så jeg kunne få et ordentligt billede af minen,
Heldigvis endte det med at blive ret fint, med disen som var trukket op omkring bjergene i baggrunden, og med floden der løb i forgrunden. Og selvfølgelig den smukke og meget farverig mine.
Historien
Minen ligger i et bjergområde i Italien, og den kan dateres helt tilbage til den 15. århundrede, hvor man startede med at udvinde sølv. Sidenhen har der været udvundet andre ting, og minen har på et tidspunkt været brugt til forskning.
I 1931 gik man i minen over til at udvinde fluorit, som blandt andet benyttes i stålindustrien, som også er blevet udvundet i de andre miner i området. Miniera T lukkede i 1999, og har siden stået forladt.
Normalt er der jo ingen tvivl om at jeg bliver nød til at kigge indenfor, og jeg ved ikke om det var oplevelsen med bilen, det meget våde tøj, eller trætheden der gjorde at jeg havde mistet lidt modet, og egentligt hellere ville sidde i den varme bil.
Men jeg stak kun kort hovedet indenfor, og fandt ikke meget interessant at fotografere i de første haller jeg kiggede ind i. Næste gang jeg er i området, svinger jeg helt sikker bilen forbi igen.
For turen op ad bjerget, og syntes af disse smukke bygninger, var virkelig det hele værd.