
På en af mine rejser til Østeuropa, besøgte jeg denne virkelig fascinerende skole.
Skolen som er blevet døbt Green school, ligger i en stille landsby i eks-Jugoslavien.
Jeg havde kørt et godt stykke ud på landet, i et område jeg ikke lige ved første øjekast, tænkte ville give mening at placere en så stor skole i.
Men midt på dagen uden at møde nogen i byen, kunne jeg køre bilen helt op foran bygningen, og tage kameraet under armen, og gå direkte ind.
Lidt af historien
Der blev i sin tid underevist i ny marxistisk viden på skolen, som her i byen var den anden af sin slags. Men den første der blev bygget, var allerede ved åbningen i midten af 1970'erne for lille til at huse partimedlemmerne, der skulle til konferencer og til undervisning.
Denne nye skole stod klar i 1981, og var væsentligt mere imponerende. 145 værelser, sportshal og biograf, var nogle af de ting den nye skole kunne vise frem.
Skolen fungerede i det meste af 1980'erne, og var mod slutningen i en kort periode i brug som militærakademi. Men skolen mistede sin funktion da krigen i eks-Jugoslavien brød ud, og under krigen blev skolen brugt til at huse internt fordrevne personer. De boede i bygningen helt frem til 2003, og efter de blev genhuset, har bygningen her stået forladt hen.

Et spændende indeklima
Skolen ligger i et område, hvor der kommer regn i rigelige mængder, der kommer masser af sol, og vintrene kan blive ret hårde. Så det der startede som et par enkelte mindre huller taget, voksede sig hurtigt store, og i dag kan vand og sne komme nemt ind i bygningen.
Bygningen er bygget af beton, og beklædt mange steder med sten og fliser. Så det vand der kommer finder sin vej ind, kommer ikke så let ud igen, og når solen bager ind gennem de store vinduer, sker der noget virkelig fascinerende med bygningen.
Så indendøres havde stedet sit helt eget mikro klima, en konstant lyd af dryppende vand, og generelt masser af fugt, mos og flotte grønne bregner. Det gav en spændende kontrast til de ellers rå fliser og beton.
Det er svært i dag at redde meget andet, end de rå beton skaller. Men inden stedet blev angrebet så meget af fugt og skimmel, blev en del af bøgerne heldigvis reddet og bevaret. Resterne af bøgerne lå ved mit besøg i den tidligere biograf, og rundt forskellige steder på skolen.


Fremtiden for den tidligere skole
Stedet er flere gange forsøgt solgt, men det seneste forsøg på at lave stedet til et turistkompleks, dedikeret til den tidligere præsident i Jugoslavien Josip Broz Tito, er ikke lykkedes endnu, men det arbejdes der vidst stadig på.
Lokal befolkningen håber på, at der snart vil komme afklaring på fremtiden.

