Høj sikkerhed
Heavy Metal som dette sted er blevet døbt, er pakket ind i otte km pigtrådshegn i tre lag. Det er hvad der holder folk ude fra et gigantisk område, hvor dette fascinerende forladte stålværk ligger.
Udover den første ret så omfattende indhegning, er der endnu mere pigtråd og hegn rundt om de enkelte bygninger.
Vagter patruljerer i bil på området ca. hver halve time, og som prikken over i’et så er der selvfølgelig lidt videoovervågning og diverse alarmer.........
Heldigvis for mit vedkommende, var alt dette for at passe på et par af de andre bygninger på grunden, som netop er blevet solgt.
Alt dette taget i betragtning, så giver det rigtig god mening, at jeg de to gange jeg tidligere har forsøgt at komme ind, desværre har fejlet og måtte køre igen, uden at få dette sted at se. Men denne gang havde jeg besluttet, at det absolut ikke var en mulighed, at tage hjem uden at få besøgt den. Så for at være sikker på at min nye plan skulle holde vand, tog jeg den lange gåtur aftenen inden. Det var rigtig godt givet ud, for plan A fungerede ikke, plan B heller ikke, men plan C viste sig at være den korrekte måde. Der fandt jeg nemlig alt åbent, og næsten ikke en eneste forhindring.
Så jeg gik rundt der i mørket, og prøvede at få en fornemmelse for størrelsen af dette sted. Men det var umuligt, jeg kunne kun fornemme at det ikke var særligt fornuftigt at gå rundt i mørket, med fare for at skvatte i de mange ting der lå og flød.
Så jeg skyndte mig tilbage til bilen, så jeg kunne få noget at spise, og en god nats søvn, så jeg kunne være klar på næste dags udforskning.
Stålindustrien i Belgien
Stålværket måtte engang i 2012, dreje nøglen om for sidste gang. Det var som sådan ikke unikt for dette område i Belgien, for her lukkede metalfabrikker på stribe. Der havde dog inden lukningerne, været forsøgt med en masse forskellige tiltag, sammenlægninger og overtagelser, som ikke havde givet virksomhederne andet end en smule ekstra tid.
Desværre var det med den mindre efterspørgsel, og billigere produktion i andre lande, ikke længere rentabelt at drive disse stålværker i Belgien.
Fabrikken her blev blandt andet forsynet med flydende metal, fra en højovn placeret 20 km herfra.
Metallet blev transporteret med tog, i specielle torpedovogne.
Denne højovn fik jeg besøgt på samme tur, og kan du læse om her: HFB
Jeg syntes dog et af billederne derfra skulle med, som viser en af de torpedotogvogne.
Fremstillingen af stål
Processen der bliver benyttet her på fabrikken, kaldes Basic Oxygen Process, hvor skrotmetal bliver blandet med flydende rå-jern i en smeltedigel. Blandingen får herefter mineralet dolomit og kalk tilsat, og gennem en lanse blæses Oxygen direkte ned i blandingen.
Når oxygenet blæses ind, stiger temperaturen til omkring 1600 grader, hvor urenheder bliver brændt væk.
Efter ca. 25 minutter, bliver det flydende stål hældt over i et nyt kar, og slagger hældt i andre kar.
Slaggerne bliver kørt væk, og det rene flydende stål, bliver i karet løftet op, og hældt ned gennem en støbeform til nogle valser, der laver stålbarer gennem det der direkte oversat fra engelsk kaldes kontinuerlig støbning.
Stålbarerne bliver transporteret over i en af de andre bygninger, hvor de her valses yderligere til store stålruller i op til 2 meters bredde, som er det færdige produkt der er kommet ud af fabrikken her. Den sidste del af processen, kunne jeg desværre ikke fotografere, for det er bla. denne bygning, der nu er solgt.
Det var fantastisk at følge stål fremstillings processen i disse kæmpe haller, for alt er bare i størrelse XXL.
For lige at give en ide om hvor stor bygningen er, så hvis du går hele vejen rundt langs bygningen, så har du gået 1,5 km. Dog er dette ikke den største på grunden, for bygningen hvor der valses måler 2,5 km hele vejen rundt.
Så det er ikke så mærkeligt at da jeg var færdig med at fotografere, var ved at være godt træt igen.
Men turen gik videre til det næste stål værk, for jeg var ikke helt færdig med stålindustrien endnu.
Når jeg er på disse ture, kan jeg godt lide at få noget ud af tiden, så det bliver ofte til meget lidt søvn.
Oplevelserne giver mig altid en smule mere energi, og som regel er det først når jeg igen er hjemme, at jeg kan mærke hvor hårdt turen har været.
Jeg vil gerne sige tak til Viktor Mácha, for hjælp til at forstå stål fremstillingsprocessen.
Jeg kan anbefale dig at kigge forbi hans hjemmeside, hvis du vil se flotte billeder af stålværker mens de stadig er i brug. www.viktormacha.com
Se min video fra stålfabrikken her