HFB i Belgien, er endnu en af de her kæmpe fabrikker, der har været en del af Belgiens stålindustri.
Her har man produceret koks, til brug i fremstillingen af metal, derudover har man haft en højovn, hvori der blev produceret flydende råjern.

Mit besøg på stålværket
Igen på dette sted, som det andet metal værk jeg besøgte på samme tur, var der masser af pigtrådshegn. Men dog var dette sted en del nemmere at komme ind på, for vagterne var droppet for noget tid siden, så jeg havde stedet for mig selv…….. Troede jeg.
For da jeg gik lidt rundt og kiggede i de første bygninger, kom jeg forbi et gammelt kraftværk, der skulle jeg selvfølgelig ind og kigge, og da jeg stod i midten startede en vinkelsliber, et andet sted i samme hal jeg stod i.
Det var ikke ligefrem det jeg havde håbet på ville ske, for selvom det var ikke første gang jeg havde mødt kabeltyve, ønsker jeg ikke at møde andre mennesker, når jeg går på opdagelse.
Derudover havde jeg aldrig tidligere, oplevet nogen være så ligeglad med at blive opdaget, at de havde taget et så larmende værktøj med.
Uanset hvilke typer de var, var jeg denne gang heller ikke interesseret i at tale med dem.
Så jeg forlod kraftværket, med kun et par enkelte mobilbilleder, da jeg ikke havde pakket kameraet ud endnu.

Der går altid en del af oplevelsen for mig, hvis jeg møder andre som jeg ikke selv er taget på opdagelse med, for så føles stedet ikke særlig forladt. Men heldigvis sker det sjældent at jeg støder på andre.


Jeg ville gerne finde vej over til højovnen, og den bygning den stod i. Ovnen er så stor, at bygningen er bygget rundt om ovnen. Hvad jeg har kunnet finde på nettet er den over 80 meter høj, men lige den del vil jeg ikke hænge mig i, men jeg kan skrive under på at den var ganske fascinerende, kæmpe stor med masser af rustne rør, som uden tvivl var højdepunktet på denne fabrik.
Så den skulle jeg selvfølgelig se lidt nærmere på, og gerne op for at se hvordan sådan en fungerer.


En højovn som denne, er den første process i den egentlige produktion af stål.
Jernmalm og koks hældes ned i toppen af ovnen, sammen med nogle mineraler, der gør at urenheder i det flydende metal bliver brændt væk. For at hælde det ned oppefra toppen, er der lavet nogle spor til vogne, der bliver trukket op til toppen, og bliver tømt direkte ned i ovnen, herefter bliver de hejst ned til jorden igen.

I bunden af ovnen, bliver opvarmet luft blæst direkte ind på metallet, for at holde temperaturen i ovnen oppe. I denne process sker der en del kemiske processer og reaktioner, før det rene flydende jern kan tappes af i bunden af ovnen, gennem nogle kanaler der ledte ned til torpedo togvogne under værket.
For at tappe det flydende jern af, brugte man to robot arme, som borede hul i det ler, der lukker hullet i bunden af ovnen. Højovnen kørte 24 timer i døgnet, så det var mange tons flydende metal, der blev tappet herfra.


Virksomheden bag måtte grundet nedgang i salg, tage beslutningen om at lukke værket tilbage i 2011. Der skulle dog gå tre år før værket endeligt lukkede. I dag står der en del af disse fabrikker og forfalder i Belgien, de fleste er dog under hastig nedrivning.


Det blev til et par gode timer på denne fabrik, hvor jeg fik lov til at gå lidt i dybden med produktionen af stål.
Det var en af de lidt hårdere dage, hvor jeg fik gået en del kilometer, og ikke mindst fotograferet en del spændende steder. Men oplevelserne og billederne er altid det hele værd, og der blev alligevel plads til en lille selfie.

Jeg optog en lille video fra stålværket, som du kan se her: