top of page

Forladt italiensk tøjfabrik: Knitting Factory

Opdateret: 15. jul.


Forladte knitting factory

Nogle gange er det ikke nemt at finde en adgang til disse steder, og denne smukke italienske tøjfabrik, har været en af dem der har givet mig flest søvnløse nætter.

Hver gang jeg har været i nærheden af denne fabrik der blev kaldt Knitting Factory, har jeg været forbi for at prøve lykken.

Desværre havde det indtil for nyligt, ikke været muligt at komme ind, for den stod som en lukket tidslomme, afskåret fra omverdenen.


Jeg har været med tilpas længe til at vide, at man ikke skal give op, for de forladte steder ændrer sig hele tiden, også kan man til sidst være heldig.

Jeg var på sommerferie ca. 100 km fra fabrikken, og en tidlig morgen måtte jeg prøve lykken igen.

Jeg forlod hotellet tidligt om morgenen, så jeg kunne ankomme i byen tidligt nok til at beboerne i byen endnu ikke var vågne. Jeg parkerede lidt derfra, for ikke at vække opsigt, og skyndte mig hen til døren, inden der ville være mennesker på gaden.


Heldigvis var døren denne gang åben…… Så jeg var super lettet, og glad for at det endelig var muligt.

Forladte knitting factory maskine

Igennem mørket kunne jeg konstatere, at jeg gik rundt i kontor arealet i enden af fabrikken, og jeg fandt hurtigt vej til fabrikshallen, hvor jeg vidste de interessante fotografier var. Jeg var virkelig glad for at se, at stedet næsten ikke havde ændret sig siden de første billeder jeg havde set af det, nogle få ting var flyttet rundt, men ellers lignede stedet det jeg drømte om.

Forladte symaskiner på knitting factory I Italien

Oplevelsen af at gå rundt i en tidskapsel

Med en masse smadrede vinduer i loftet, gav det noget af det smukkeste naturlige forfald.

På billederne ser det fugtigt ud, men på tidspunktet for mit besøg, havde det ikke regnet et stykke tid i området. Så hver gang jeg satte foden ned, lød det som om jeg trådte på cornflakes.

Forladte knitting factory Italien
Forladte knitting factory I naturligt forfald
Forladte knitting factory strygebræt
Forladte knitting factory maskiner

I bunden af ​​fabrikken var der indrettet bolig og kontorer. Der gav et meget godt billede af hvor længe dette sted havde stået tomt, for jeg faldt over nogle datoer i starten af 1980'erne på papirer. Kontorene havde dog haft besøg af tyve der har ledt efter værdier, så det blev kun til et par enkelte skud heroppe.

Jeg var super glad for endelig at kunne få besøgt denne, og fik da også lige nydt det par minutters stilhed, mens jeg stod og kiggede ud over fabrikken. Jeg prøvede at spærre døren så godt jeg kunne, da jeg smuttede ud igen.


Dette er et af de steder, jeg havde ventet længe på at se, og jeg blev absolut ikke skuffet.

Desværre kan jeg ikke besøge stedet igen, da det blev revet ned for nyligt.

Forladte knitting factory kontor
Forladte knitting factory hovedindgang
Forladte knitting factory køkken
Forladte ladcykel på knitting factory I italien
nærbillede af symaskine på Forladte knitting factory
Symaskiner på Forladte knitting factory

bottom of page