top of page

Det italienske vandkraftværk: Power Plant V

Opdateret: 20. jul.

Smukt forfald

Jeg var på ferie til Italien, og havde udover god mad og afslapning, et par forladte steder på kortet, som jeg gerne ville besøge. Det ene af disse var dette gamle vandkraftværk, som var fyldt med smukke detaljer og naturligt forfald. Selvom det endte med et par timers ekstra tid i bilen, og en tur gennem krat og buske i 40 graders varme, var det virkelig det hele værd.


Forladte Powerplant V

Turen ind på kraftværket

Jeg parkerede udenfor området, og gik den lange vej rundt bagom kraftværket, for det var her det så ud til at være mine bedste muligheder.

Det endte med at være hårdt, for området var rigtig stort, og vejen betød både tæt krat, og stejle skråninger.

Men det var vejen ind, og jeg endte med at nå mit mål godt gennemblødt, og med benene fulde af rifter.

Hvad jeg så fandt ud af senere, var at området stod helt åbent flere steder, og jeg stødte på en flok nydeligt klædte kvinder, der var ude at spadsere, så jeg grinede en del af mig selv.


Turbine i naturligt forfald på forladt kraftværk


Historien inden kraftværket blev forladt i 1970'erne

Kraftværket er fra starten af 1900 tallet, og skulle producere strøm til en kemikaliefabrik, der var en del af den italienske stål industri i området.

Da metal værkerne i årene omkring anden verdenskrig, leverede stål til militær industrien, blev både disse og kraftværket udsat for et kraftigt bombeangreb.

Kraftværket blev genopbygget efter bombeangrebet, og var aktivt i en del år.

Kraftværket lukkede og slukkede for sidste gang i 1970'erne, og siden har stedet fået lov til at forfalde, uden for meget hærværk og ligende.


Forfald i forladt turbinehal

Gamle turbiner og naturligt forfald

Kraftværket producerede strøm i nogle gamle turbiner, der var drevet af vandet fra floden, der blev ledt gennem området fra bjergene bagved.

Da jeg stod i hallen kunne jeg både mærke fugten, og høre kraften fra vandet der strømmer under for fuld kraft. Det var med at holde øje og være opmærksom på hvor man træder, for et fald i et af de huller der er til vandet under, ville være virkeligt uheldigt, og det havde været svært at få hjælp i dette område.

I den gamle turbine hal står stadig et par af turbinerne, og går man over gangbroen kommer man ind til kontrolrummet. Det hele står virkelig lækkert med de gamle maskiner, og naturen der har fået godt fat.


kontrolpanel i forladt kraftværk

Derudover består kraftværket af en nyere del, som hvad jeg har kunne læse mig frem til, har været brugt til at åbne og lukke de forskellige sluser i floden under og ved siden af.


Forladt kraftværk i italien

Forladt kraftværk Powerplant V

Jeg har lavet en kort video fra mit besøg, som du kan se her:


bottom of page