Jeg besøgte dette psykiatriske hospital på en af mine ture til Italien. Jeg skulle besøge to forskellige på denne tur, og de var ret forskellige i udseende og inventar.
Du kan se billederne fra mit besøg på: Manicomio di R
Manicomio di V som dette sted hedder, havde en enkelt detalje som var det jeg var på udkig efter.
Men den detalje kommer jeg tilbage til senere.
Omkring dette hospital var der en kæmpe mur, den var omkring 4-5 meter høj, så det virkede ikke til at det lige var her jeg skulle ind. På min tur rundt om området, blev jeg noget overrasket over at porten pludselig gik op, og et par håndværkere kørte ind. De sørgede uheldigvis for at låse porten efter sig, så det blev altså heller ikke her jeg skulle ind. Jeg fortsatte rundt og fandt min vej ind, og heldigvis havde jeg set at der var andre indenfor murene, så det betød at jeg ikke behøvede at blive alt for opmærksom på de forskellige lyde der var.
Området består af knap 20 forskellige bygninger på ca 140.000 kvadrat meter, og ihverfald én af disse var blevet taget i brug igen. Heldigvis kunne jeg stadig få kigget på en del af resterende bygninger.
Historien
Det psykiatriske hospital blev taget i brug i 1930’erne, som de andre psykiatriske hospitaler i Italien, blev dette lukket ned efter ‘Lov 180 - Basaglia loven’ blev vedtaget i 1978. Loven skulle hjælpe patienterne med behandling af deres lidelser, fremfor de tidligere interneringer og forsøg med patienterne, under ubehagelige forhold.
Nogle af historierne herfra lyder blandt andet på, at patienterne blev lagt i kunstigt koma, og blev vækket med indsprøjtninger. De af patienterne der ikke vågnede her, blev både udsat for vold og elektroshok. Ingen blev efter sigende hjulpet med deres udfordringer, og stort set alle fik det værre. Heldigvis har Lov 180 fået vendt om på den måde at behandle patienterne på.
Efter lukningen i 1978 fungerede dele af det psykiatriske hospital helt frem til 1991 som et almindeligt hospital. Efter 1991 har det kun været den ene bygning, der har været i brug.
Jeg var som skrevet tidligere, på udkig efter en helt specifik del af hospitalet. For midt på grunden var en meget faldefærdig bygning, der har været benyttet som teater. Bygningen er virkelig i forfald, og man kan fornemme at stedet siden 1991, overhovedet ikke er blevet renoveret eller passet på. Det giver nogle ret fede billeder, når man kan se stolene, og hvor meget rummet er i forfald.
Resten af bygningerne havde stadig en smule inventar, men for det meste var de fleste rum tomme.
Men jeg faldt da over en del interessante motiver, og i en af bygningerne var der stadig en masse journaler på tidligere patienter, og andre personfølsomme dokumenter. Ja, den tror jeg ikke var gået i dag.
Udover det meget forfaldne teater, var et andet af højdepunkterne, en kirke, som jeg også kom ind i og kunne fotografere.
Alt I alt var det et rigtig spændende besøg, jeg syntes mange af disse gamle hospitaler har en vis stemning over sig. Jeg tænker det har meget at gøre med at jeg på forhånd kendte til nogle af historierne der har været fortalt om disse steder.