Denne forladte metaltrådsfabrik i det tidligere østtyskland, var virkelig et interessant besøg, og føltes som en tidskapsel.
Fabrikken her var inden mit besøg et af de steder, der føltes en smule for godt til at være sandt. Fabrikken skuffede på ingen måde, og jeg var virkelig forundret over både at se de gamle produktionshaller, kontorer, masser af maskiner, men også nogle haller som jeg ikke tidligere havde set billeder af inden mit besøg. I de sidste haller fandt jeg også lidt spor af det der venter denne historiske perle.
Udover et blik tilbage i historien, blev mit besøg også til en lidt mystisk affære.
En lille del af historien
Virksomheden blev grundlagt i slutningen af 1600-tallet, og har så med lidt hurtig hovedregning eksisteret i over 300 år, men det tal er i skrivende stund stigende.
Ja, for virksomheden er interessant nok ikke fuldt afregistreret endnu fra de tyske registre.
Men fabrikken her lukkede for ca. 15 år siden, og i noget tid efter de sidste medarbejdere forsvandt, kan jeg fra nogle lokale forstå, at der boede der en person i fabrikkens administrationslokaler.
Vedkommende kunne ses komme til og fra fabrikken, og om aftenen kunne man se lys i beboelsen på fabrikken.
Vedkommende skulle være den sidste der dagligt kom på fabrikken.
Men hvorfor fabrikken i dag er forladt og hvorfor firmaet ikke er fuldt afregistreret må nok forblive lidt af en gåde.
Fabrikken producerede alle mulige forskellige ting af metaltråde, wires og fjedre. Fra helt små ting som metaltråde benyttet i blandt andet uniformer, til store metalwirer til svævebaner og elevatorer. Men helt klart er virksomheden kendt for produktionen af de fine metaltråde, som også kunne laves i ædelmetaller. Der lå mange forskellige prøver på de ting der tidligere blev produceret, som var ret interessante at gå på opdagelse i.
Jeg studsede lidt over forskellige markeringer af maskinerne, og noget mindede mig lidt om en form for museum, hvor man kunne slå maskinerne op i et katalog. Men jeg fandt senere ud af at der tidligere har være en del maskiner på auktion, og markeringerne var for at holde styr på de enkelte maskiner til salg. Senere kunne jeg se andre maskiner linet op på paller, klar til at blive afhentet hvis de skulle blive solgt. Desværre kunne jeg ikke se hvornår det var sket, og om der stadig var gang i salget, men der har da ihverfald været et ønske om at komme af med maskinerne. Så jeg formoder at fabrikken ikke har forfærdelig længe tilbage desværre.
Jeg indledte jo lidt med en cliffhanger, som jo så gerne skulle blive forløst.
Det blev egentligt til et ret mystisk besøg, for da jeg er på vej ind på fabrikken, kan jeg høre nogle gå og tale, så jeg standser op og afventer hvad og hvem der også er på besøg.
Pludselig kommer der to piger forbi mig, og jeg studser over de går rundt på bare tæer. Jeg hilser kort på og forklarer hvad jeg laver, og de går så videre.
Da jeg er færdig i stueetagen, og kommer oven på, lugter det lidt som om der har været lavet mad for nyligt, og i forhold til de mange interessante lugte jeg normalt støder på, er mad ikke ligefrem én af dem.
Efter lidt mere snak med pigerne, fandt jeg ud af af de var flyttet ind i administrations lokalerne, og de havde gået og passet lidt på stedet så de kunne blive boende.
Det havde de gjort i en lidt længere periode, og det er ikke ligefrem det jeg normalt støder på. Så det var med en lidt underlig fornemmelse i kroppen jeg gik rundt med og fotograferede, og jeg håber de har fundet et bedre sted at bo, end en forladt fabrik.
Pigerne havde låst af i nogle af de store produktionshaller, og der låste de op for mig, så jeg kunne komme ind og se de haller der har produceret de større wires og fjedre.
Det var et af de steder som jeg fik brugt en hel del timer i, og det var et fantastisk kig tilbage i tiden. Jeg håber virkelig at fabrikken får lov at stå længe, men det er nok desværre på lånt tid. Men jeg kigger bestemt forbi, når jeg er i området igen.