Jeg fik tilladelse til at besøge Nordsjællands sommerpark, på en kold weekend morgen i 2015.

Jeg fandt nøglen som aftalt, og kunne bevæge mig ind på området, som jeg forestillede mig man gjorde som første person om morgenen inden parken blev fyldt med glade børn.
Det er også derfor jeg elsker at gå rundt i de forladte sommerland, for det er nemt at forestille sig, hvordan stederne har været fuld af liv tidligere. Så kan man gå der og kigge på de forladte forlystelser i stilheden, mens tankerne flyver tilbage til dengang der var fuld af liv. Især hvis man selv kan huske hvordan stedet var da det var i brug.





En vigtig detalje til parken er, at stedets ejere, som heldigvis har fået gjort brug af halvdelen af parken, har installeret både kameraer og vagtværn, som sørger for at passe parken, og få sat en stopper for den hærværk der er blevet lavet her. Jeg læste en artikel med et par år på bagen, at der dengang var blevet fanget samlet over 100 personer, som ikke havde fået tilladelsen til at besøge parken.
Men på grund af dette, og at en større dansk avis netop har haft bragt en artikel om parken, tænkte jeg det måtte være tiden til, at vise parken fra mit besøg.


Historien
Nordsjællands Sommerpark til 125 millioner kroner åbnede i 1994, og på daværende tidspunkt var det Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger der ejede parken.
Man havde en drøm om at op mod 200.000 gæster, skulle besøge parken hvert år. Men det lykkedes aldrig at komme op på så stort et aftalt. På grund af et dalende besøgstal, ønskede pensionskassen kun at eje parken i tre år. De endte med et tab på knap 200 milioner kroner.
Parken blev købt af en dansk erhvervsmand, som skød et større million beløb i den, for at få løftet standarden på parken. Det lykkedes at få 150.000 besøgende ind i parken et af årene, og forventningen var at dette tal ville fortsætte opad. Forventningen var blandt andet at få en stor portion svenskere lokket ind i parken, når Øresundsbroen skulle åbne i 2000.
Men den plan gik desværre ikke som ønsket, og erhvervsmanden udtalte i 2007 til Berlingske:
»Jeg købte Nordsjælland Sommerpark af et pensionsselskab for omkring 20 millioner kroner, hvilket var ret billigt. Troede jeg. Det viste sig hurtigt, at jeg skulle poste fem gange så mange penge i parken, før den var tidssvarende. Så jeg solgte den for en slik i år 2000 og tabte mere end 100 millioner kroner på den fornøjelse,«



Sidst har Martin Buntzen drevet parken med lidt lavere damp på kedlerne i seks sæsoner, og efter 2007 sæsonen lukkede han parken for sidste gang.
Jeg er glad for at halvdelen at parken har fået nyt liv, og der er stensikkert et nyt og spændende projekt i gang for den sidste del af parken.
Jeg kan godt lide de her eftersøgninger efter historierne på de forladte steder. Som oftest er de fleste informationer jeg finder enslydende, men jeg vil sige at jeg er faldet over mange beløb og årstal, som er meget svingende, som har gjort det samlet billede en smule kompliceret at få stykket sammen.
Billederne har som skrevet en del år på bagen, men syntes stadig historien om parken var interessant.



