I en Italiensk by ligger dette smukke teater, der er blevet kaldt Teatro Guido.
Jeg ville virkelig gerne ind og se den her, for jeg havde været ret uheldig på mit stop tidligere.
Der havde været låst af, og stedet var så stort, at jeg endte med at bruge en del timer, på at lede efter en åben dør, og da jeg var startet om aftenen, var det endt med at blive nat inden jeg kom derfra. Men sådan er det, når man ikke aner hvad man kommer frem til.
Jeg ankom til byen hvor Teatro Guido lå, og kunne så nå et par enkelte timers søvn i bilen, inden jeg skulle prøve at komme ind i teatret.
Men da jeg sov ret dårligt i bilen droppede jeg det, og håbede på at kunne finde et sted at sove inde i teatret. Det gik nemt med at komme ind, og i mørket fandt jeg en af de dejlige læderstole, og satte mig til at sove der.
Historien om Teatro Guido
Teatret blev indviet i 1895, under sommerens landsbyfestival. Helt indtil starten af første verdenskrig blev det benyttet som operahus, og der blev opført værker som Faust, La Boheme og Carmen, for bare at nævne nogle stykker. I 1956 blev teatret udbygget til også at fungere som biograf.
I den tid teatret var i brug, blev der udført fire renoveringsprojekter, indtil det for sidste gang blev forladt i 1983.
I 2012 var området ramt af et jordskælv, og heldigvis står teatret endnu. Men der har været behov for noget sikring af de yderste mure, så der er derfor oprettet en midlertidig løsning til sikring af bygningen.
Jeg har læst et par steder, om et ønske om at få renoveret teatret helt. Men pengene rækker desværre ikke til det store projekt, det vil være at gennemføre så stor en renovation.
En glædelig overraskelse
Jeg vågnede ret brat, ved at alle børnene i byen, stod lige uden for bygningen og råbte. Det viste sig at på pladsen lige udenfor teatret, kom skolebussen hver morgen og hentede børnene
Det undrede mig en smule, for det var tidlig lørdag morgen, og det havde jeg ikke umiddelbart forventet.
Det var egentligt et meget passende tidspunkt, for da jeg lige havde fået øjne, glemte jeg hurtigt at jeg både manglede søvn og morgenkaffe.
Dette ret enestående teater var virkelig en spændende oplevelse, og da solen kom op over nabobygningen, og sendte de første stråler ind af vinduerne, var det virkelig et fantastisk syn at vågne op til.
Der gik ikke længe, før jeg gik rundt og prøvede at få alle indtryk med.
Duften af gammelt træ, støvet der blev hvirvlet op når jeg gik rundt, solen der skinnede gennem de ødelagte vinduer, og det meget medtaget scenetæppe. Det var altsammen med til at give en helt igennem fantastisk oplevelse, som et forladt sted der havde stået i så mange år kan give.
Det var virkelig et skønt sted at bruge min morgen.
