top of page
  • Forfatters billedeHenrik Haupt

Forladt vandland i Italien

Et sted i Italien, et godt stykke ude på landet i en lille landsby, med udsigt ud over andre mindre landsbyer, ligger dette ret interessante vandland.

Det var nok et lidt for ambisiøst projekt, som på den lange bane har været svær at holde kørende. Stedet bestod af vandland, lidt forskellige sportsmuligheder, og ikke mindst en lækker restaurant.


Forladt restaurant set fra drone

Mit besøg

Det var et af de steder, hvor det ville være halvsvært ikke at blive set af alle beboerne i de omkringliggende huse. Og ganske rigtigt på vej ind på området mødte jeg en af naboerne, og jeg tog kontakt til ham, for at høre lidt mere om stedet, og hvem der ejede stedet. Men vi havde lidt svært ved at kommunikere, og han fangede vidst ikke helt hvad jeg ville derinde. Så det var en ganske kort samtale, før jeg måtte videre.


Forladt vandland set fra drone

Forladt vandland

Historien

Jeg har forsøgt at snuse lidt historie op om stedet her, men det har været ret begrænset hvad jeg har kunne finde. Men stedet åbnede i 1990’erne, og stedets ejer bemærker blandt andet, at stedet giver en fremragende service og tilfredsstiller kundernes behov. Restauranten serverede internationale specialiteter, i charmerende omgivelser. Kokken fremhæver brændenælde risotto, trøffel pasta og grillet kød, også skulle der have været et omfattende vinkort.


Hovedbygning ved forladt vandland og restaurant

Forladt pool

Forladt vandland i Italien

Da jeg gik rundt og kiggede på stedet, virkede det som et ret luksuriøst sted, med ret fine lokaler, og en fed placering hvis man ser bort fra at det var ret langt væk fra større byer. Så jeg fik fornemmelsen af der har været holdt nogle fede arrangementer og fester her. Udover den luksuriøse del, var der også en masse sjov til børnene, med et par fede vandrutchebaner.


Detaljer ved forladt vandland

Forladt pool I Italien

Naturen overtager forladt vandland

Vandrutchebaner på forladt vandland i Italien

Naturen overtager trappe på forladt vandland

bottom of page